Fra innovationsproces til økosystem for innovation

I takt med at virksomhedernes forventninger til innovationsindsatsen stiger, er mange nået til den erkendelse, at det ikke længere er nok bare at have en state-of-the-art innovationsproces. Der er brug for mere. Der er brug for komplette økosystemer for innovation, som håndterer både innovationsprocessen, men også alt det rundt om den, som kan enten fremme eller bremse innovationen i virksomheden. Et effektivt økosystem for innovation er langt mere strategisk og organisatorisk forankret i virksomheden, end hvad tilfældet har været for mange innovationsafdelinger.

Udbytte

På dette medlemsseminar vil du blive klogere på, hvad et økosystem for innovation er, og hvordan det kan hjælpe virksomheden til at øge den strategiske såvel som økonomiske værdi af innovationsarbejdet. The Innovation Board vil vise gevinsterne ved et stærkt økosystem, og ikke mindst hvordan man designer et. Seminaret vil blive krydret med konkrete cases og forskellige øvelser, der vil synliggøre, hvor langt jeres virksomhed er på vejen mod et reelt økosystem – og ikke mindst, hvor I med fordel kan sætte ind for at styrke virksomhedens innovationskraft.

På dette seminar vil du blive klogere på:

  • Hvad er forskellen på en innovationsafdeling og et økosystem for innovation?
  • Hvad stiller et økosystem for innovation af krav til organisationen og dens ledere?
  • Hvordan designer og implementerer man et effektivt og vedvarende økosystem for innovation?
  • Hvad er gevinsterne i forhold til en traditionel innovationsafdeling?
  • Hvor langt er jeres virksomhed fra at have et reelt økosystem for innovation?

Tidspunkt

Seminaret den 28. november starter kl. 10.00 og slutter ca. kl. 15.30. Fra kl. 9.30 serveres der lidt let morgenmad af hensyn til de deltagere, som kommer langvejs fra. Du kan tilmelde dig medlemsseminar ved at klikke på “Tilmelding” herunder.